Sæsonens seje jeans

Jeans er uundværlige i enhver garderobe. Især hvis du vil se smart ud og være med på moden. De kan styles til alt og kan pifte ethvert look op. Der findes et meget stort udvalg, hvad enten du foretrækker de højtaljede eller lavtaljede.

Stramtsiddende eller løse jeans?

Du kan enten vælge at understrege din figur eller gå efter et mere afslappet look. Vælger du et af sæsonens mange smarte stramtsiddende bukser, behøver det dog ikke være ukomfortabelt. Der findes rigtig mange jeans af dejligt blødt materiale, der har en stretch-effekt, som tilpasser sig din figur. Materialet er ofte tyndt og let, hvilket gør dem perfekt til sommermånederne. Hvis du vælger sandaler til, kan du med fordel vælge et par ankeljeans. Går du efter et ekstra sommerligt look, kan du vælge et par hvide bukser, som igen i år er rigtig populære. Du kan også vælge mellem andre lyse eller pastelagtige farver. Ønsker du et par løsere bukser, men kan du godt lide, at de alligevel sidder lidt til? Så er det igen på mode med trompetbukser og bootcut.

Bliv sej med det rå look

Hvis du er til det rå look, kan du vælge mellem de mange hullede jeans. Nogle af dem har huller på en stor del af buksebenet, men ønsker du et mere enkelt look, er jeans med hul på knæene meget populære lige nu. De ser smarte og ungdommelige ud og kan bruges både til flotte skjorter og afslappede t-shirts. Er du glad for din blazer, men synes den ser lidt for formel ud til hverdag? Så kan du sagtens pifte den op med et par hullede jeans. Så kan du skabe et afslappet og moderigtigt look, der er både råt og stilet på samme tid. Kombinerer du dine hullede jeans med en bluse med blonder eller blomsterprint, kan du derimod skabe et ungdommeligt look, der ser feminint ud uden at være damet.

Moderigtige jeans

Bukser med lynlåse i siderne er også supersmarte. Lige nu er det også moderne med overalls, enten som shorts eller lange overalls. Så der er nok at vælge imellem til enhver smag og stil.